Ledlæbeskader

Ledlæbeskader er efterhånden et jævnligt fund hvis der kigges det rette sted i hoften. Dette gør det ikke farligt, da mange har det uden at have smerter. Problemet er hvis ledlæbeskaden forårsager smerter og afklemning.

Hvad er ledlæbeskader?

Ledlæben/Labrum er væv der sidder yderligt på ledhulen og gør leddet dybere. Den fungere som en slags gummimembran i dit hofteled, der også virker lidt stødabsorberende. Den hjælper hofteleddet med at holde kugle-delen af leddet på plads inde i ledhulen, samt fordeler leddets tryk over et større område.

Når ledlæben/labrum beskadiges kan der komme en rift i den, eller den kan sidde og flappe. Riften ligner lidt riften i en alm mørnet gummiring som vi kender fra fx pakninger i vandhaner osv.

Labrumskader kan opstå foran i leddet (anteriort) og er dem vi ser flest af, men kan også opstå bagerst i leddet (posteriort).

Labrumskader kommer ikke af sig selv. De opstår som regel på baggrund af:

  • FAI (afklemning fra knogle) eller hoftedysplasi og de deformiteter de slider på hoften med. Der er 2-9% mere load på en labrum ved hoftedysplasi.
  • Gentagne microtraumer på ledlæben gennem fx sport. Her især sparkesport.
  • Hypermobilitet – øget smidighed af hoften som udfordrer ledkapslen.
  • Forkerte bevægelsesmønstre
  • Traumer og ulykker

Det er derfor ikke nok med en operation af labrum hvor den repareres. Der skal findes ud af hvorfor det kom, og handles herpå også. Ellers vil labrum-skaden næsten med garanti komme tilbage kort tid efter igen.

Ingen kliniske test udført af Læge, fysioterapeut, kiropraktor eller anden sundhedspersonale kan fortælle dig at du med sikkerhed har en labrumskade. De kan give en indikation heraf. Labrumskader diagnosticeres bedst ved Tesla-scanner eller Tesla 3. MR-scanning med kontrast kan give indtryk af om der er labrumskade. Men for at være 100% sikker på diagnosen, skal der foretages en artroskopi.

Hvad kan man gøre ved Ledlæbeskader?

Labrum minder om meniscen i knæet. Men labrum mærker meget mere smerte ved en skade. Pga forskningen har givet ny viden, er man modsat de mange menisc-operationer der blev foretaget tidligere, nu begyndt at træne sig ud af meniscproblemer. Forskningen viser også at en skadet menisc, uanset operation eller ej, forhøjer risikoen for slidgigt i knæet markant.

Viden om hvordan labrum i hoften fungere, gør at der ligeledes også tænkes i træning som første intervention nu, før operation. Og især ved gentagne labrumskader med efterfølgende operation. Her bør der tænkes omkring hvad der faktisk giver labrumskaden, og arbejde med årsagen til påvirkningen istedet.

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt du overvejer din situation og tilstand. Der er formentlig meget du kan gøre for at få det bedre end hvor du er nu. Og især meget der IKKE er en operation. Operation bør ofte anses som sidste udvej, når alle andre tiltag har slået fejl.

Du skal finde en fagperson med specialinteresse for hofter hvor du kan blive vejledt korrekt ud fra din situation.

Fokus bør være på at få analyseret dig og dit bevægelsesmønster samt svagheder, og identificere hvilken træning, evt suppleret med behandling, der skal sættes ind på. Samt finde ud af om du ubevist kompensere og er bange for bevægelser og belastning som du trygt kan lave.

HUSK: Vi er sammenlignelige, men alle er forskellige mht hvad vores krop har været udsat for og hvad vi har med i den mentale rygsæk. Derfor er det så vigtigt at du finder DIN vej til en bedre hverdag.

Forskning om ledlæbeskader

Lewis & Sarhman 2006 Link

Dette studie viste at 69 procent af dem i studiet havde en ledlæbeskade, men ingen symptomer eller smerter havde pga den. Dette indikere at man kan være smertefri i hoften selvom der er en beskadigelse. Dette er bla derfor at man starter med at prøve at undgå at operere ledlæbeskader, og i stedet prøver træning og behandling først.

Til sammenligning med ledlæbeskader:

Meniscskader i knæet og smerte/låsninger i knæet hænger ikke sammen som tidligere antaget. Mange går rundt med meniscskader uden at have gener heraf. Og mange oplever låsninger i knæet, hvilket man ofte mistænker at en meniscskade forårsager, men ved undersøgelse er der ingen meniscskade.

Studier viser at der ingen forskel er på udfaldet for patienten ved operation, placebooperation eller træning. Studier omkring skuldersmerter, hvor en lignende ledlæbe findes, viser ligeledes samme tendens. Link

Mohan, Johnson et all 2017 Link

Studiet her viste at ud af 50 opererede patienter kom 46 tilbage til en form af sport indenfor 2 år. Dette er ca 92 procent.

Kan du derfor ikke træne dig bedre eller ud af smerterne, kan operation derfor afprøves.

Sport og ledlæbeskader

Det er muligt at dyrke sport med en labrum-skade både uden at være opereret samt efter en operation.

Det er dog vigtigt først at dyrke sport når ens symptomer er i bedring, og man har lært hvorledes de skal håndteres og hvor ens begrænsninger kan være.

Mange vender tilbage til samme sport som tidligere. Nogle må gå ned i niveau ved samme sport som før skaden. Og nogle oplever at de bliver nødt til at skifte sport.

Tennisstjernen og tidl Verdens nummer 1 Andy Murray måtte opgive sin karriere som 31 årig pga labrumskade forårsaget af impingement af CAM/Pincer. Han blev pludselig ramt af hoftesmerter under en tenniskamp som 30 årig – efter mange år på toppen. En operation gjorde ikke hans symptomer bedre desværre. Det der ikke vides er hvornår labrumskaden opstod, da han havde haft CAM/PINCER i mange år. Andys træningsmængde var ekstrem stor for at han kunne være på toppen.

Der er også mange gode historier fra højt profilerede sportsmennesker derude. Men det kræver et stort arbejde at have sunde hofter og holde sig på toppen