Hoftedysplasi
Jeg har længe ment, at der var et behov for at belyse de forskellige tilgange, der kan tages til hoftedysplasi. På den måde kan du tage dit endelige valg på et oplyst grundlag.
Nogle mennesker har god effekt af operation, andre har bestemt ikke og flere og flere får det godt uden operation. Derfor har jeg fået nogle af mine over 3000 hoftedysplasipatienter til at fortælle deres historie, der rummer både fravalg og tilvalg af operation samt de efterfølgende forløb. Historierne er fortalt med deres ord og på en måde, som de gerne selv ville have hørt, da de stod og var nydiagnostiserede.
Det er vigtigt at understrege at ikke to forløb eller to patienter er ens. Alle har en forhistorie, som gør ens situation unik. Dette gør også, at den efterfølgende historie er helt ens egen. Menneskekroppen og menneskesindet er så forskelligt, at det er fejlagtigt at tro, at vi kan have præcis samme tilgang til alle. Husk derfor at finde inspiration og viden her på siden samt andre steder – men gør dit forløb til din egen historie.
Jeg håber, at du vil finde den inspiration og viden, der gør, at du kan komme videre i dit forløb med større mulighed for et godt resultat af dine valg.
Hvad er hoftedysplasi og hvordan undersøges man for det?
Hoftedysplasi er en deformitet i ledskålen og ledhovedet på hoften. Derudover kan nogle af vinklerne være roterede.
Hoftedysplasi er ikke bare hoftedysplasi. Der findes mange forskellige vinkler og deformiteter, der kan være kombineret på forskellig vis. Derfor er det så vigtigt at huske, at ikke alle symptomer, fund eller tilgange er ens for alle patienter.
Eksempler på hoftedysplasi:
AA/AI-vinklen fortæller om, hvor åben eller lukket dit hofteled er. “Normalen” ligger omkring 8-12 grader. Er du under denne kan dit led hurtige føles afklemt.
Illustration af AA/AI vinklen
CE/CI-vinklen sammenligner jeg med, hvor meget udhæng der er på et hus. Des mere udhæng, jo mere kan man stå i læ for regnen. Des mindre CE-vinkel, jo mindre knoglestøtte er der omkring dit hofteled. Hvis vinklen er større kan den også give følelsen af hurtigere afklemning. “Normalen” er omkring 25 grader. Men der kan argumenteres for det, der hedder grænsedysplasi, der ligger fra 20-25 grader.
Illustration af CE/CI vinkel
Retroversion: Dette er når hoften er bagudroteret/baguddrejet. Dette kan ske igennem ledskålen eller ledhovedets “hals”.
Anteverteret: Dette er når hoften indadroteret/fremadroteret. Dette kan ske igennem ledskålen eller ledhovedets “hals”.
Variationer af anteversion og retroversion af hofteleddet
Link til yderligere beskrivelser om vinkler
Billedemateriale er vigtigt ved diagnosticering
Hoftedysplasi kan kun diagnosticeres ud fra røntgenbilleder med skråvinkeloptagelse eller CT-scanning. Nogle tilfælde opdages ved den ene metode og nogle ved den anden. Derfor er det vigtigt at få foretaget begge undersøgelser, hvis den ene viser “normal”, men der stadig er tegn, der indikerer, at det kan være fra hofteleddet dine symptomer kommer eller udspringer fra.
Kliniske test ved lægen, fysioterapeuten, kiropraktoren eller andre kan indikere, at der er hofteproblematik, men kan aldrig give svaret på, hvad der er diagnosen. Vi kan derved skabe mistanke om det, men vi skal have billedmateriale på for at være sikre på diagnosen. Vinklerne og deformiteterne kan kliniske test ikke fortælle ret specifikt om. Her er det kun billedmateriale, der kan anvendes for diagnosticering.
Hoftedysplasi er desværre ofte en overset diagnose, samt en der er svær at stille i en dagligdagens klinik. Husk derfor at snakke med din læge, fysioterapeut eller kiropraktor om det, hvis du selv har mistanke, og skal udredes eller undersøges yderligere.
Hvem får hoftedysplasi?
5-10 procent af befolkningen i Danmark anslås at have hoftedysplasi. Nogle mener tallet er højere. Dvs omkring 300.000-600.000 mennesker i Danmark har fund på røntgen, der viser de har en form for hoftedysplasi.
Lad os se nærmere på det.
Er det medfødt eller udviklet?
En fejlagtig antagelse, som mange hører fra læger, fysioterapeuter og kiropraktorer, er, at hoftedysplasi KUN er noget, man er født med. Nogle fødes med det. Dem forsøger man at fange kort efter fødslen ved at lægen og/eller sundhedsplejesken laver en test, der nogle gange er positiv. Hvis dette er tilfældet kan man få lavet en ultralydsscanning for at få sikkerhed omkring diagnosen.
Der ses en øget risiko for medfødt hoftedysplasi på babyer ved sædefødsel, kejsersnit samt børn født med andre deformiteter eller skævheder.
Men mange mennesker udvikler først hoftedysplasi i perioden efter fødslen og deres unge leveår. Hvor langt hen i barnets levetid ved man endnu ikke. Dette kaldes i USA Developmental Dysplasia of the Hip (DDH) https://hipdysplasia.org/
En ultralydsscannings-undersøgelse viser, at nogle seler og slynger er markant bedre til at støtte og presse babyens hofte sammen i de første 6 måneder, samt holde benene i den korrekte lidt spredte stilling. Dette hjælper til at få dybere ledskåle og undgå hoftedysplasi. Du kan læse mere på dette Baby-sele/slynge-studie
Ofte mærker man som barn intet til det og det er først senere, der kan komme symptomer enten direkte fra hoften og omgivende muskler/sener, eller fra tilstødende led og muskler som fx knæ eller ryg.
Det ser ud til, at der er øget risiko for at hoftedysplasi kan ligge i generne og derved arves. Derudover ses hoftedysplasi hyppigst ved kvinder.
Symptomer – hvornår kommer de og hvad er de?
Det er meget varierende, hvornår der opleves symptomer. Nogle oplever det i teenageårene eller start 20’erne. Men mange oplever først symptomer, når de er over 25-30 og helt op til 40 år og derefter. Min erfaring er, at mange oplever deres symptomer for første gang samtidig med en “livsbegivenhed”. Dette kan være ved graviditet eller fødsel, en ulykke eller en større sportslig præstation eller optræning hertil.
Mange bliver undersøgt og øjeblikkelig tilbudt operation for hoftedysplasi. De samme undersøgelsesbilleder viser ofte, at der ingen slid er i hofteleddet eller måske blot slid i hofteleddet, der er alderssvarende. Her stiller jeg mig tvivlende overfor mange lægers holdning til GANZ-operation og teorien om at det eneste, der vil forhindre slid i hofteleddet er operation. Hvis hoften ikke viser tegn på slid efter 30-40 års brug på en hoftedysplasihofte, så er risikoen for at der kommer ekstra meget slid indenfor de næste 30-40 år ikke særlig stor. I hvert fald ikke større end i den øvrige generelle befolkning.
Her er det vigtigt, at man husker at trække vejret og tænke sig om, inden man takker ja til en operation.
Andre har en helt anden historie med smerter siden barndommen/ungdommen, og når de bliver udredt på sygehuset vises der store slidforandringer. Her giver det mere mening at tænke over ledbevarende kirurgi. Men også i disse tilfælde er det vigtigt at kigge på, om man kan forsøge andet inden en operation. En operation kan ALDRIG gøres om.
Symptomer der kan komme af hoftedysplasi:
- Smerter i lyskeområdet
- Smerter på ydersiden af hoften eller skråt foran på hoften
- Inde i hofteleddet (føles dybt inde – man har lyst til at pege langt ind i sig selv)
- Yderligt i balden eller dybt i balden
- Smerter ved indadførermusklerne for hoften
- Intern eller ekstern springhofte
- Smerter i ryggen og helt til nakken
- Knæsmerter
- Ankelsmerter
Mange af smerterne skyldes ofte kompenseringer – især dem, der ikke kommer inde fra hofteleddet. Det kan enten være ubeviste kompenseringer eller bevidste kompenseringer. Begge typer kompensering er hjernens forsøg på at få kroppen til at komme igennem dagen uden hæmninger, restriktioner eller symptomer og smerter.
Hvad kan man gøre ved hoftedysplasi?
Der findes to tilgange til hoftedysplasi – den ene er operation og den anden er træning.
Operation har siden 1989 i Schweiz (1996 i Danmark) været det, man tilbød for at hjælpe på symptomer, der kommer af hoftedysplasi. Det betyder at det stadig er en forholdsvis ny operation. Operationen GANZ/ PAO (periacetabulær osteotomi) er dog ikke en garanti for at smerterne forsvinder eller bliver bedre.
Min personlige erfaring, efter at have set over 350 hoftedysplasi-patienter, er desværre, at et stort antal ikke får den bedring i symptomerne, som de føler, de blev lovet/garanteret ved operationen.
Derfor anbefaler jeg alle at prøve et specielt tilrettelagt træningsforløb evt suppleret med behandling ved en fysioterapeut eller kiropraktor, der har specialviden omkring hofter – samt at prøve at undgå eller udskyde en operation længst muligt.
Læs mere om for og imod operration og træning på de øvrige sider her på hjemmesiden og dan din egen mening om, hvordan du vil gribe din situation an.
Hvad skal du nu gøre?
Forhåbentlig har du fået ny viden ved at læse her på siden. Ny viden om, hvordan du kan gribe situationen og livet an.
Derfor er det vigtigt, at du tænker grundigt over, hvordan du vil gå videre med den information, du har fået og mærker efter, hvad der er rigtigt for dig. Søg derfra hjælp fra kompetente mennesker, der kan hjælpe dig med det du har brug for.
Her er to ting du kan huske dig selv på:
1: Fysioterapeuter og kiropraktorer har forskellig ekspertise og kompetencer. Har du prøvet en og det ikke virkede, kan det godt betale sig at prøve en anden, der har mere specialviden om din situation.
2: Giv aldrig op. Der er altid elementer, som du kan arbejde med – fysisk såvel som mentalt.
Hjælp og vejledning
Ønsker du hjælp og vejledning, kan du kontakte mig via hjemmesiden her.
