Forskning og Hoftedysplasi

I al sundhed laves der meget forskning for at finde ud af om tiltagene har effekt. Der er fra starten af man begyndte på Ganz/PAO operationer lavet forskning på operationens effekt. Forskningen på området hoftedysplasi har igennem de seneste fået større opmærksomhed, og det er meget spændende at se hvad den forskning bringer med af viden om operationer, træning, følgesmerter og meget mere.

I dette afsnit kan du læse om noget af den eksisterende forskning omkring hoftedysplasi. Jeg har tilføjet kommentarer til alle studier, for at gøre det nemt for dem der ikke er vant til at læse forskningsartikler. I disse kommentarer er der også min holdning til studiet.

Case rapport af Lewis, Khuu, Marinko 2015 Link

Her vises god effekt af læring om og korrektion omkring hvordan man bevæger sig omkring sin hofte. Dvs ikke kun kigge på hoften, men kigge længere væk som fx ryg, knæ og fødder.

Clohisy et al 2005 Link

POA er en mulig god operation til patienter med meget svær hoftedysplasi. Her blev bla. vurderet ud fra bevægeligheden efterfølgende. 11 ud af 13 patienter havde et godt klinisk resultat i forhold til bedre bevægelighed. 4 år efter så det stadig klinisk godt ud.

Sandahl, Søballe et al 2017

Muskel-sene relaterede smerter eksistere hos omkring halvdelen af alle med hoftedysplasi. Dette primært omkring hoftebøjeren og baldemuskulaturen.

Her fremhæver de også at de ser det muligt at træne sig fra symptomer fra hoftedysplasi som hører sammen med muskel/sene-problemer. Dette set ud fra øvrige studier omkring at træne sig ud af smerter fra muskel/sene-problemer. De ser også gode udsigter for Return to sport. Nærmere forskning er på vej fra teamet ang dette.

Lerch Td et all 2017 Link
Kun 1/3 del af patienter der bliver opereret med PAO/GANZ undgår at skulle have ny hofte indenfor 30 år. 70% har inden 30 år fået adskillige nye operationer, herunder ny kunstig hofte. Det vurderes at hvis der er slid i hoften inden PAO/GANZ, er denne operation ikke effektiv. De mener mest effektiv for dem der ikke har slid inden operationen. (Her stiller jeg mig kritisk for sidstnævnte og siger; Måske de alligevel ikke havde udviklet slid, selvom de ikke fik operationen.)

Wells J et all 2018 Link

Follow up 15 år efter PAO/GANZ. 92 % af patienterne har 15 år efter operationen ikke fået ny hofte eller mere slid. 21 % af de samlede 100 % havde dog stadig mange problemer, og 5 % fik en ny hofte.

(Jeg tilføjer igen min tvivl omkring den gruppe der ikke har fået observeret yderligere slid – måske disse alligevel ikke havde fået. Dette bygger jeg på mine talrige erfaringer med at mange ikke har slid i hoften, til trods for de har levet 40 år med hoftedysplasi)

Lewis & Sarhman 2006 Link

Dette studie viste at 69 procent af dem i studiet havde en ledlæbeskade, men ingen symptomer eller smerter havde pga den. Dette indikere at man kan være smertefri i hoften selvom der er en beskadigelse. Dette er bla derfor at man starter med at prøve at undgå at operere ledlæbeskader, og i stedet prøver træning og behandling først.

Umer M et all 2009 Link

Dette studie handlede om at afdække hvor sjældent hoftedysplasi er i Asien. 250 mennesker og 500 hofter blev undersøgt. Heraf blev der fundet 1,4 %, altså 7 hofter, med hoftedysplasi. Af de 7 var 4 med svær dysplasi. Til sammenligning er der 5-10% prævalens/forekomst i Danmark.

Flere studier viser lignende tal om meget lavere hoftedysplasi-prævalens i Tyrkiet, Afrika og Japan. Der har været spekulationer om at den caucasiske hvide nyfødtes hofte, genetisk er disponeret. Studier viser at de er lidt disponeret fra fødslen mht manglende dybde i hofteskålen, hvorfor nyfødte-ratioen med hoftedysplasi kan være højere. Men studier viser også at hofterne derefter udvikler sig ens.

Derfor mener jeg det er meget nærliggende at begynde at tænke over måden disse andre folkeslag bevæger sig på, lige fra barndommen og resten af livet. Hvordan de udfordrer deres hofter, udvikler og styrker dem, fra barndom til alderdom.

Et kinesisk studie af Newitt et all, 2002 Link viser en MEGET lav forekomst af slidgigt i hofterne blandt kinesiske mænd og kvinder. Her fandt man 1 ud af 1506 mennesker over 60 år der havde slidgigt. Dvs af 3012 hofter fandt man 1 tilfælde. Dette var knap 90% mindre forekomst end i den caucasiske hvide amerikanske gruppe der blev sammenlignet med.

Derfor må jeg igen fremhæve, at bruge hofternes fulde funktion lige fra barndommen til pensionisttiden kan være en enorm gevinst på sundheden af hofterne.

Til sammenligning mht slidgigt i knæene ses 5-10 % kinesere med slidgigt her. Tang X et all 2016 Link holdt op imod 70% i den danske befolkning Link. I det kinesiske studie kunne man se at forekomsten var højere i de mere kuperede dele af Kina samt des mindre skolegang folk havde modtaget. Dvs danskernes flade land og gode skolegang burde være til vores fordel. Så igen kommer tanken omkring; måske det handler mere om hvordan vi bevæger os og bruger os selv – og måske endda tanker om kosten vi indtager.